Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed
Proofreaders
1889
Tine udkom i tidsrummet 18.-24.10.1889, kostede 5 kr., i komponeretbind 6,50 kr., og indeholder XX + 287 + 1[3]s. i lyseblaat omslag medsort tryk.
I Tine. II blank. III Tine. Af Herman Bang. Forlagsmaerke.Kjobenhavn. Forlagt af L.H. Schubothes Boghandel. Graebes Bogtrykkeri.1889. IV blank. V Til Erindring om min Moder.
VI blank. VII-XIX fortale. XX blank. 1-287 tekst [288] blank. [289]"Giv os at fatte dine Vidnesbyrd." _[290 blank, bladet kan findesindsat foran dedikationen].
Omslagets indersider har reklamer for boger af forskellige forfattere,bagsiden for boger af Bang.
Forlagsbindet (paa Kgl. Biblioteks eksemplar bordeauxfarvet) harforfatternavn og titel i guldtryk, rammer i guld og sort, paa bagsidenramme og forlagsmaerke i guldtryk. Hojde 180 mm._
Til Erindring om min Moder.
Denne Bog tilhorer dig.
Den Gang, da du endnu var staerk og lykkelig, gik vi en Dag, som vi,mens jeg var Dreng, saa ofte plejede, naar Skumringen faldt paa, en"Onskevandring" ned ad Byens Gade: i Butiksruderne pegede vi ud alt,hvad vi onskede, vi delte og vi stredes om de Herligheder, som ikkevar vore. Den Dag stansede vi ogsaa foran Boghandlerens Vindu, og dulaeste alle Bindenes Titler og sagde: Naar du nu en Gang skriver enBog, skal du saette mit Navn paa dens Blad.
Og siden, da du allerede var syg og vi saa ofte gik i "Lundenstyndede Alle"—du traengte til Septembers sene Sol—tog du en Dag minHaand, og du sagde med din Stemme, der var bleven saa fuld af Angst ogaf Kaertegn: Naar jeg nu er dod og du, min Dreng, en Gang er bleven enKunstner, vil du saa se, love mig saa at se til, at de ikke—heltglemmer mig?
Og du graed. Moder, fordi du skulde do.
Hvad du bad om, har jeg aldrig glemt.
Nu saetter jeg dit Navn paa denne Bog. Jeg ved, den er ikke din
Kaerlighed, saa lidt som dit Hjerte eller din Aand vaerdig. Men dens
Fortaelling er groet i mit Sind ved Mindet om dig og det Sted, hvor du
fodte mig. Du kaldte det til din Dod dit Hjem.
Ufredstid og fremmed Magt haergede snart den lyse Plet, hvor der varblodt og lunt for dig, der skulde leve i Glaede og Sol. Som Fjendernetil vort gamle Bo, kom snart ogsaa Ulykkerne til os.
Og nu, hvor du laengst er dod, saetter jeg dit Navn over denne Bog om
Nederlagstid og vort tabte Hjem.
Denne Fortaelling er naeret ved Minderne om mit forste Hjem.
Indtil for faa Aar siden troede jeg at eje kun tre klare oguforgaengelige Erindringer fra denne min forste Tid. Det var treBilleder og min Moder var Midtpunktet i dem alle.
Jeg ser Moder i den store Dagligstue i Adserballig sidde sortklaedt veddet midterste Vindu, stum og ubevaegelig og ganske bleg, med de hvideHaender i sit Skod. Hun talte ikke og graed ikke. Men vore Haender—viBorn var vel angst over denne uvante Sorg og trak i hende ogspurgte—strog hun bort, som smertede det hende, at de berorte blothendes Kjole.
Det Billed-Minde var min Barndoms forste. Jeg tror, det andet maaskrive sig fra omtrent et Aar senere. Med min Moder gik vi—min Sosterog jeg—ilsomt, saa jeg knap kunde folge, hen ad en Vej og over enMark. Vi kom til en gron Banke og vi gik derop. Vi saa Kirken hjemmeog