Produced by Steen and Heidi Christensen and Distributed Proofreaders
Europe, http://dp.rastko.net
Transcribers note: bold - fremhævet = #/#
En novelle fra Stille Eksistenser
Herman Bang
Til Julius Schiøtt.
Nej—er det dig—at man skulde træffe dig her….
-Nej—men—du gode—det er Kristian—
-Ja—i egen høje Person—nej, at man skulde træffe dig—
-Men saa kom dog og sæt dig, Mand—saa nær jeg ikke havde kjendtdig….
-Det tror jeg, naar man føjter saadan om som du—saa har man let tilat glemme sine gamle Venner.
-Nej, min gamle Ven—tvertimod, saa husker man dem just.
-Naa—et Paradox—saa kjender jeg dig igjen—du gamle—nej—at manvirkelig skulde møde dig en Gang….
—Men saa sæt dig dog dér i Lænestolen, at jeg kan se paa dig: Jo, duer helt den gamle—paa Skjægget nær—det er blevet tykkere—husker duden Gang—du plejede de spirende Dun med Løgsaft—
-Aa ja—
-Og saa er Du blevet svær—
-Og du er stadig lige tynd—og du gaar stadig med for smaa Støvler.
-Det er blevet en Vane. Jeg tror ikke mere, jeg kunde undvære det.—
Vi satte os. Ja—han var helt den gamle: de samme Øjne, blaa ogtroskyldige, den samme Latter, saa klar og trohjertet.
Jeg sad nogle Øjeblikke og saa paa ham. Saa sagde han:
-Vi sidder og ser paa hinanden og hver tænker om den anden: Hvor hanhar forandret sig—i de otte Aar.
-Otte Aar—er det otte Aar—
-Ja, det er otte Aar.
Var det virkelig saa længe siden, vi havde set hinanden. I det Øjebliksyntes jeg, det var som igaar, vi havde siddet ved Studentersoldenesammen, sovet Side om Side paa Forelæsningerne, og pantsat Frakker forhinanden, naar det kneb og gaaet med hinandens Støvler—
Og det var otte Aar siden.
Vi talte om de gamle Dage. Om de gamle Pudsigheder, om Soldene, omvore første Theaterforestillinger. Hvor Hjerterne dog havde haft letved at banke i den Tid—
De gamle Navne dukkede op.
-Husker du ham—og husker du ham?
-Aa jo—hvad er der blevet af ham?
-Han er juridisk Fuldmægtig—paa Vestkysten—blevet tyk og fed—
-Han var den kjønneste af os—
-Det ser man ikke længer—
-Og Ramsay—den blonde—husker du, hvor er han? Husker du ham—Huenpaa Sned over Lokkerne, Stokken i Lommen—et Blik paa Skraa til hverDame paa Strøget—Naa, der var ikke Plads til ham paa Fortovet saastolt gik han og erobrede en Verden ved hvert Skridt….
-Om jeg husker….
-Han talte altid for Kvinden om Lørdagen—og var altid forelsket—Hver
Uge i en ny—Stakkel….
-Han er i Indien, tror jeg—
-I Indien—
-Ja—han var kommen paa Vejen nedad. De kaldte ham: "aan mig en Krone"og gik udenom, naar de saa ham paa Gaden.—Saa tog han sig sammen enDag og rejste—
-Ja saa—til Indien. Ja, det er vel ikke det værste.
-Therkildsen—ham med den store Næse—mindes du—som altid spillede
"Tanten" paa Salen—han er død ifjor—
Saadan dukkede Navnene frem—#den# var død, #den# kommen i
Embede, #den# var gift, #den# b