See transcriber's notes at the end.
Johannes V. Jensen
Kongens Fald
Gyldendalske Boghandel · Nordisk
Forlag · Kjøbenhavn · Kristiania
London · Berlin · MDCCCCXXII
Copyright 1916 by Johannes V. Jensen
—
Fjerde Oplag
—
Trykt ialt i 14.250 Eksemplarer
Gyldendals Forlagstrykkeri
Kjøbenhavn
Mikkel
Vejen bøjede tilvenstre over en Bro og ind gennem SerritslevBy; Grøfterne laa med mørkt Græs og gule Smaablomster,ude over Markerne hvilede hist og her en hvid Blak, en Blomstertaage,i Skumringen. Solen var gaaet under, og Luften stodkølig klar, skyløs men uden Stjærner.
Der kom et Hølæs kørende fra Landet ind i Serritslev By,langsomt og gyngende paa den vanskelige Vej. Som det listedeafsted i Tusmørket ind gennem den snævre Landsbygade, lignededet et stort tottet, lavbenet Dyr, der trisser af fordybet iBetragtninger og snuser til Jorden.
Læsset holdt udenfor Serritslev Kro; de svedige Heste vendteHovedet tilbage og smagte paa Bidslet, de kunde nok lide atstaa. Kusken lindede sig ned paa Hamlen, skrævede til Jordenog gjorde Tømmen fast. Saa vendte han sig mod Bislaget ograabte ind og snød Næsen.
Er der nogen til færds — kanske?
Hvad — der gik Lys i Ruderne, havde de tændt Lys derinde?I det samme kom en Pige frem i Døren. Kusken ønskede sig enDram. Mens han ventede paa den, blev det levende oppe i Læsset,et Par lange Ben skød sig forsigtigt ned og følte efter Hamlen,selve Personen laa paa Maven og gryntede besværet. Nedkom han da og stod og rystede sig — et langt knoglet Menneskemed Hætte over Hovedet.
Singodt, sagde han. Karlen slog den røde Dram i sig og hostedebehørigt. Om han ellers holdt videre, Kusken? De kundejo altid gaa indenfor og tage en Snaps mere paa Følgeskabet.
Men da de kom ind i Lyset, blev Kusken straks staaende vedDøren ramt af Ærefrygt; ogsaa den anden tabte Sikkerheden.Midt i Stuen ved Bordet sad fire fornemme Krigsfolk af densachsiske Garde, der fornylig var kommen til Byen. De straaledeaf Klæder, deres røde, spækkede Ærmer, deres Fjer og Skægfangede Øjet som en Glædesild. Lænet op mod Bordet og Bænkenestod Sværd og Spyd, gedigne Vaaben. Enhver kunde se,at Læderstropperne havde et Fald, der var kommet ved øvetBrug. Alle fire vendte Hovedet men saa straks paa hverandreindbyrdes igen og talte videre.
Pigen bragte to Krus Øl hen til Døren og satte et Lys paadet lille Bord der. Hun var knap gaaet væk igen, før en afKnægtene henne i Stuen rakte sig i Sædet og brast i Latter.
Se nu til ham der, ham med Hætten — det gør godt, hvor detkommer! Han talte tysk.
De andre vendte sig godmodigt, men de kunde heller ikkelade være at le. Den lange drak just, han stod op med bøjedeKnæ, og idet en stor, spids Næse tonede ud af Hætten overKruset, tog hele Figuren sig unægtelig morsom ud. Da hanha