(En Fremtidsfantasi.)
Vilhelm Bergsøe
Ur
UDVALGTE FORTÆLLINGER
GYLDENDALSKE BOGHANDEL · NORDISK
FORLAG · KJØBENHAVN OG KRISTIANIA
MDCCCCXIV
(En Fremtidsfantasi.)
Skrevet 1869.
Tananariva den 19de November 1969.
Kære Ven!
Du bliver maaske lidt forundret over at modtage Brevfra Madegassernes Land, skrevet i en tropisk Hede paaBiskop Kings skyggefulde Veranda — men saadanne ernu Verdens Omskiftelser! I vore Dage bør man ikke undresig længere; gør man det, viser det blot, at man ikkefølger med Tiden.
Erindrer du vort sidste Møde i det herlige Isphana,hvortil Frederiksberg Have og Søndermarken er blevenomdannet. Jeg husker, som var det i Gaar, denne mageløseAften, da vi sad paa Slotspavillonens flade Tag ogtil Tonerne af Avantis Damp-Orkester nød vore Nikotin-Cigaretter.Hvor ser jeg tydeligt den gamle Filister, derblev smidt ud af Amazon-Sangerinderne, fordi han vovedeat forpeste Luften med sin gammeldags Portoriko,og hvor smager jeg endnu den skummende San Francisko,som du var saa liberal at give til bedste.
Siden den Tid er meget forandret, men det er jo ogsaaet helt Aar siden. Du sidder nu paa Sukkertoppensom Direktør for de grønlandske Sølvminer, og jeg harendelig overvundet den Modstand, som baade VidenskabernesSelskab og de gamle Parykblokke fra den højstforældede polytekniske Skole har rejst mod min undersøiskeTunnel. I April begyndte vi at gaa ned i Saltholms-Kalken,og ved Hjælp af Wooleys Ultramarin-Dynamitdrev vi det til at gennembryde hundrede Meteri Døgnet, saa at vi allerede før fjorten Dages Forløbvar et godt Stykke forbi de gamle Søforter. Disse kæreRester fra en svunden Tid har især ligget de gamle Herrerpaa Hjerte, og der rejste sig en sand Storm baadei »Dags-Lokomotivet« og i »Den kaloriske Nyheds-Pompe«,der holder af at bringe alle Dumheder til Torvs, saa varme,som de kommer ud af Maskinen. Navnlig nærede manden barnagtige Angest, at det Fort, hvorunder Tunnelengaar, skulde rystes itu ved de seksten Iltog, der dagligvil komme til at passere mellem København og Malmø.Men selv om dette skete, har det ikke noget at betyde;thi Forterne er og har allerede længe været ubrugelige.Man erindre blot, at man med et diamanthærdet Pil-Projektil,udskudt med en Ladning af otte Lod Nitro-Glycerinaf en af Billingates Revolver-Kanoner, har gennembrudtGranitmure af tyve Fods Tykkelse, og en enesteGranatoëder-Bombe, fyldt med sædvanlig Dynamit,vilde sprænge disse Forters Betonmure fra hverandresom var de Æggeskaller. Et Par Artikler i »Sandheds-Solstraalen«,hvori jeg kortelig godtgjorde dette, var ogsaanok til at standse hele Alarmen. Som jeg har erfaret,staar nu »Bombebøssen«, hvis Midler under denengelsk-amerikanske Krig er stegne saa betydeligt, i Begrebmed at købe de to Forter. De brave, gamle Ulkevil der faa en Fribolig, som ligger i deres Element, ogRegeringen vinder en af de nedsænkede Millioner tilbage.Hvad det underminerede Fort angaar, har det naturligvisogsaa fundet sin Anvendelse. Det forenede Smør-Fedevare-Kompagnihar erholdt Koncession paa der atanlægge et Damp-Smørkærneri, og betaler endog Tunnelselskabeten halv Procent af Udbyttet, imod at detteforpligter sig til at holde den gavnlige Rystelse vedlige.
Saa vidt var jeg kommet i mine Be